Gulvbehandling af trægulve med olie, lak, lud, sæbe eller bejdse

Gulvbehandling er en måde at forvandle et trægulv med nyt liv. At påføre gulvet en visualitet og slidstyrke som forbedre velbehaget ved gulvoverfladen. Et smukt og slidstærkt gulv, der er let at rengøre og vedligeholde, er en fornøjelse.

Gulvbehandling der gør en forskel

Gulvbehandling er en måde at beskytte overfladen på et trægulv eller en hvilken som helst anden gulvbelægning. Hvilke muligheder er der for behandling af træ og trægulve? Et trægulv kan ikke stå ubeskyttet og må altid have en beskyttende behandling for at modvirke slid, gulvvask, snavs og andet.

NOTE: Der er en række muligheder når et trægulv skal overfladebehandles og hvilken type gulvbehandling der er bedst til dit trægulv afhænger af forskellige ting.

Gulvbehandling skaber gulvmode og gulvtrend

gulvbehandling der virkelig gør en forskel. Overfladebehandling med lak, lud, sæbe, voks eller noget helt andet.Først og fremmest er det vigtigt for kunden at gøre sig klart hvordan man ønsker at trægulvet skal tage sig ud. Herunder eventuelle referencer fra venner og bekendt som har et trægulv af lignende art. Det kan også være at man har set eksempler fra boligmagasiner og andre steder på hvordan et trægulv kan tage sig ud. Der er også en mode indenfor behandling af trægulve ligesom indenfor alt andet. Gulvmoden og gulvtrenden for nordeuropa har været svingende med forskellige tiltag fra gulvproducenternes side. For nogle ganske få år siden prøvede man at introducere sort trægulve, hvilket må siges at have været et flop.

Bejdse og bejdsning i forskellige farver

Vi har dog indfarvet og bejdset nogle trægulve i en sort farve som blev rigtig smukke og virkede som en god baggrund til boligindretningen, interiøret, møblerne og farverne på vægge og loft. Her kunne man se åretegninger og strukturer selv om det var en mørk farve. Men det har ikke vundet indpas hos vore kunder, men derimod har der været en række andr tiltag med blandt andet indfarvning med pangfarver som:

  • Rød
  • Blå
  • Grøn
  • Lilla
  • Orange
  • Grå
  • Sort

hvilket ej heller er faldet i vore danskeres smag. Et af ulemperne ved bejdse er at den trænger så langt ned i træet at man ikke kan skifte mening og ændre farven på et senere tidspunkt. Bejdsen trænger så langt ned i træet at den ikke kan slibes væk og danne en jævn og naturlig lys overflade. Og uden en sikkerhed for at man kan skifte mening med hensyn til farven har den ikke vundet indpas.

Hvidpigment og hvidpigmentering af trægulv

Hvid lak, hvid olie og hvid lud er 3 populære måder at få lyse og hvide trægulve. De skandinaviske træsorter som vi kender i vore boliger er alle lyse uanset hvilken type der bliver brugt som gulve i boligen. Ganske vist findes der mørke og eksotiske træsorter men de er aldrig af dansk oprindelse. En af de mørkeste skandinaviske træsorter som benyttes til trægulve er kirsebær som har en lidt lysebrun og orangebrun patina, men ellers er alle andre lyse i vedden. De traditionelle danske og skandinaviske træsorter til brug for trægulve er:

  • Fyr
  • Gran
  • Eg
  • Bøg
  • Ask

Disse kan alle med fordel hvidpigmenteres og bliver utrolig smukke når de står med den naturlige lyse farve og en touch af hvidpigment. Den lyse og hvide patina passer i særdeleshed godt til danske boliger, dansk arkitektur, møbler interiør samt vores smag for farver og kunst samt boligindretning i det hele taget.

Vi elsker træ og trægulve

gulvbehandling med lak,lud, sæbe, voks, olie eller måske bejdse. Afslibning, afhøvling.Har man en mørk bolig uden meget lysindfald, kan et lyst og hvidpigmenteret trægulv virkelig gøre underværker. Lys tiltrækker lys og har derfor en selvforstærkende tendens i boligen. Det gælder såvel trægulve som boligens øvrige farver på vægge, lofter og paneler. Endvidere har lyse en rigtig god indflydelse på sindet og virker psykologisk afstressende og afslappende. Det at kunne finde ro i sin egen bolig og i hjemmet er vigtig for sjælen, og det har trægulvet stor indflydelse på. Træ som det smukke materiale det nu er, er et naturens vidunder som menneskeheden elsker og skatter utroligt højt. Derfor har dansk arkitektur i gennem århundreder flittigt benyttet træ i danske boliger og hjem.

Træ som gulvbelægning

Tendensen med træ og trægulve som gulvbelægning er heldigvis ikke nedadgående, men derimod er kvaliteten af trægulve blevet særdeles dårlig. I gamle dage benyttedes massive plankegulve og stavparket som var solide gulvtyper som heldigvis ses i mange boliger idag. Stavparket er også en yndet træbelægning i danske boliger hvor de fleste af os nok kender sildebensparket som noget af det ypperligste. Her blev der ofte benyttet egetræ, bøg og ask som hårde træsorter der er velegnet til netop denne gulvtype.

Lamelgulve og Click gulve

Idag er det IN at bruge lamelgulve som gulvbelægning i mange nyere boligere hvor en gulvsanering gør, at et helt nyt gulv skal lægges i boligen. Det er klick gulve som ved hjælp af en klick anordning kan fastgøres til hindanden og kan lægges løst eller flydende på gulvfladen. Det er ikke nødvendigt at benytte gulvstrøer men gulvet kan umiddelbart lægges direkte ovenpå betonnen. Som professionel gulvmand er vi ikke særlig trygge ved standarden af nye trægulve i dag, idet lamelgulve højest kan afslibes 1 – 2 gange afhængig af finérens tykkelse. Gulvet er sammensat af forskellig træ hvor der i bunden er en træ i sekundær kvalitet, i midten noget presset spåntræ og i toppen en tynd finér i en ædel træsort. Denne finér har som regel kun en tykkelse på 3 – 4 mm.

Ønsker du mere info

Ønsker du mere information om træ, trægulve og behandling heraf, er du velkommen til at ringe og få en snak om hvad der er muligt på dine trægulve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *